Videre ad Sct. Hansgade til Lilletorv, der tidligere var byens centrum. Her ses "
Tidsbølgen" af Ulrich Rössing.
Mindelunden er rejst til minde om den genvundne frihed efter besættelsen og er udarbejdet af rådhusets arkitekt, professor Steen Eiler Rasmussen og havearkitekt C.Th. Sørensen. Mindelunden flankeres af de markante bygninger: Politistationen og den krumme ”Bananen”.
Hvor Ringsteds gamle Sct. Hans kirke lå indtil 1766, knejser nu vandtårnet fra 1915. Foran det ligger Sct. Hans kapel, som blev opført 1901 til brug for kirkelige handlinger, mens Sct. Bendts kirke blev restaureret. Bygningen har senere været menighedshus, og fra 1938 har den rummet forskellige institutioner: Bibliotek, lokalarkiv og musikskole.
Vandtårnets højde er 40,40 m. og ligger 98,50 m. over havets overflade.
Historiens Hus & Ringsted Mølle. Museet indeholder by– og egnsudstilling, aktivitetsværksted for børn, og den arbejdende vindmølle maler økologisk mel.
Ringsted Radiomuseum har en enestående samling fra radio og tv 100 år tilbage i tiden. Museet leverede radio og tv-effekter til TV-serien Krøniken.
Fortsæt ad Kongensgade til
Ringsted Lystanlæg og Anlægspavillonen. Anlægget er anlagt i 1898 som en engelsk have. Anlægspavillonen er fra 1907. Ringsted Bibliotek, vis à vis Anlægspavillonen er bygget i 1985. Det er tegnet af arkitekt Knud Munk.
Gå igennem Anlægget mod Sct. Knudsgade. Ved hjørnet ligger byens romerskkatolske
Sankt Knuds kirke. Gaden er en typisk dansk provinsgade med små lave huse.
Turen slutter igen ved Torvet.