Roskilde Domkrke

Roskilde Domkirke

Foto: Roskilde Domkirke

Domkirken er optaget på UNESCO's liste over verdens umistelige kulturarv som et tidligt eksempel på gotisk kirkebyggeri i teglsten, og den røde teglstenskatedral med de mange overdådigt udsmykkede kapeller og våbenhuse giver et enestående indblik i dansk bygningskunst og historie.

Besøg Kirken
Oplev 1000 års historie i et arkitektonisk mesterværk. Roskilde Domkirke er kongefamiliens gravkirke og 40 konger og dronninger er begravet i de overdådigt udsmykkede gravkapeller og krypter.

Besøg Roskilde Domkirke

Tag familien med på besøg hos Danmarks kongefamilie. Blandt engle, drager, rustninger og sværd kan I møde konger og dronninger samt prinser og prinsesser, blandt andet Margrete 1. som samlede Sverige, Danmark og Norge. Prøv at tælle alle de kongekroner og dødningehoveder I kan finde, eller gå på opdagelse i de mange flotte og spændende kirkerum for at finde mursten med aftryk fra hundepoter. Prøv også en af vores skattejagter for hele familien, hvor I sammen skal finde Domkirkens gyldne skatte.