Sommersjov for børn og unge i Ringsted

Foto:Oplev Ringsted / Heidi Taymyr

Sommersjov for børn og unge i Ringsted kommune

Heldigvis har foreninger og kulturinstitutioner igen i år budt ind med rigtig mange gode forslag til sommerferieaktiviteter.

Som du og dine forældre kan se, er der tilbud til alle børn og unge fra 6 til 18 år – så der er noget for enhver alder og smag. Under hver aktivitet fremgår det hvilken aldersgruppe aktiviteten henvender sig til.

Læs programmet igennem, og tilmeld dig de aktiviteter som du godt vil deltage i, men tilmeld dig hurtigt, da der er begrænset antal pladser på mange af aktiviteterne.

Ved tilmelding er det vigtigt at du tydeligt skriver hvilken aktivitet du tilmelder dig, og hvilken dato. Til nogle af aktiviteterne er det også vigtigt at skrive telefonnummer og e-mailadresse hvor vi kan få fat på dig eller dine forældre i sommerperioden.

Du skal også være opmærksom på, at aktiviteterne kun er for børn og unge der bor i Ringsted Kommune.

Har du spørgsmål til aktiviteterne, er du eller dine forældre naturligvis velkomne til at kontakte personerne ud for de enkelte aktiviteter.

Det er forældrenes eget ansvar, at sørge for at børnene er forsikret i tilfælde af at barnet kommer til skade under aktivitet.

Tilmelding til aktiviteterne er bindende efter tilmeldingsfristen. Det vil sige, at når man deltager i aktiviteter hvor der kræves deltagerbetaling, så er man forpligtet til at betale for sin deltagelse i tilfælde af afbud.

Aktiviteterne er støttet økonomisk af foreningslivet, Undervisnings- og fritidsudvalget og Folkeoplysningsrådet.

Der tages forbehold for aflysning af aktiviteter såfremt der ikke er tilmeldinger nok til at gennemføre disse.

God fornøjelse og rigtig god sommer.

Download hele programmet for Sommersjov for børn og unge i Ringsted Kommune

Oplev Ringsted på SoMe:

Oplev Ringsted © 2024
Danish