
Ringsted Børnefestival Om festivalen
Alle børn mellem 3-12 år er garanteret en uforglemmelig dag, når der er Ringsted Børnefestival lørdag den 11. juni 2022. Det hele kommer til at foregå i og omkring Ringsted Sportcenter.
Børnefestival for sjette gang
Ringsted Børnefestival afholdes i år for sjette gang. De første fire gange som fysisk børnefestival, og i 2021 som en TO GO version.
Siden den første børnefestival blev afholdt den 11. juni 2016, har Ringsted Børnefestival formået at samle Ringsted og skabe en uforglemmelig dag for børn i alle aldre. Et samarbejde mellem foreninger, skoler, institutioner, turistattraktioner, erhvervslivet og Ringsted Kommune har gjort Ringsted Børnefestival til noget ganske særligt.
Fra børn til børn
Planlægning og udvikling af en del af aktiviteterne på Ringsted Børnefestival sker gennem læringsforløb, der gennemføres på byens skoler og dagtilbud.
Med Ringsted Børnefestival 2022 holdes fast i, at vi laver en festival for hinanden, og temaet fra børn til børn bevares i en tid, hvor både børn og voksne i særligt grad trænger til at lege og være kreative sammen.
Bæredygtighed
På 2022-udgaven af Ringsted Børnefestival sættes fokus på bæredygtighed og FN's 17 verdensmål. På festivalen skabes et rum for sjove, lærerige og underholdende aktiviteter, der sætter børnenes læring i spil på en kreativ og underholdende måde.