Gå til indhold
©  Foto:

Tidslommen

Tidslommen har oplevelser for store og små, voksne og børn, familier og elever.

Sjove spil, hvor du skal pløje mark, lægge puslespil, være med til store beslutninger i kongens rådkammer og meget mere. Gåture på historiske steder med en virtuel arkæolog eller historiker. Spændende, underfundige og lærerige lydfortællinger i den frie natur. Du finder alle oplevelserne inde i appen og ude i landskabet.

Hent Tidslommen og gå på opdagelse i det fri. Den er gratis.

Hent i App Store eller på GooglePlay.

Sct. Bendts Kirke brænder!

En varm formiddag i juni 1806 opdager Ringsteds borgere røg over byen. Der er gået ild i Ringsted Klosters ladebygninger.

Folk skynder sig til pladsen foran klostret og ser nu til deres rædsel at ilden har fat i hele laden. Snart efter springer flammerne til Sankt Bendts Kirke lige ved siden af!

Byens vartegn og samlingspunkt, den store kirke, er i flammer.

Oplev den skæbnesvangre dag med Tidslommens virtual reality-oplevelse ved Sankt Bendts Kirke i Ringsted eller på Ringsted Museum.

Middelalderruten - Fire skæbner, fire fortællinger, fire byer

Oplev den helt nye Middelalderrute i Tidslommen!

Middelalderruten er en smuk lydvandring gennem Kalundborg, Sorø, Slagelse og Ringsted med Tidslommen.

Du kan opleve de enkelte steder hver for sig, eller alle fire steder for at få den samlede fortælling om Danmarks middelalder.

Historien om Ringsted:

Ringsted rummer i sin midte den storslåede Sct. Bendts Kirke. Her hører I historien om den gode Dronning Dagmars store kærlighed - og hendes bitre skæbne.