Parkering i Ringsted
I centrum af Ringsted finder du mange parkeringsmuligheder tæt på forretningslivet. Parkeringsmulighederne omfatter både P-pladser og kantstensparkering med individuel tidsbegrænsning.

Hvordan undgår jeg parkeringsafgifter?
De fleste får en p-afgift, fordi én af reglerne nedenfor er overtrådt. At du har været i god tro, ændrer ikke noget.
Fortovsparkering er forbudt i hele Ringsted Kommune. Det betyder, at ingen del af bilen under hverken parkering eller standsning må røre fortovet.
Din bil skal have en p-skive – og kun én.
Indstil p-skiven! En defekt p-skive er ikke gyldig grund til, at p-afgiften frafaldes.
Standsning eller parkering forbudt skal overholdes.
Tidsbegrænsede parkeringer betyder, at en bil helt skal forlade et område. Det er ikke nok at stille p-skiven eller flytte bilen til en anden plads på samme parkeringsplads.





