Ringsted Festival
Ringsted Festival - hvert år i uge 31

Find vej
Tværallé 2
4100 Ringsted
Musik og mad – kærlighed og cocktails – fest og idyl. Ringsted Festival er årets kram under trækronerne. Hvert år i uge 31 byder Ringsted Festival på smukke idylliske omgivelser, kærlig stemning og unikke koncerter med topartister.
Ringsted Festival har siden starten i 2005 manifesteret sig som et kærligt og festligt møde mellem alle aldre og personligheder. Festivalen gæstes af 17.000 gæster på hver af festivaldagene hvoraf mere end 4.000 er campister.
Festivalen byder på egenproducerede træhytter med totalfest og dans på bordene, food trucks med alverdens mad samt masser af fede barer - og under trækronerne emmer det af chill out og hygge.
Ringsted Festival har sit helt eget DNA med sin placering i det 125 år gamle Ringsted Lystanlæg. Under festivalen lyses trækronerne op med tusindvis af kulørte lamper langs stierne og ved søerne.
Rundt omkring i Lystanlægget finder du flere finurlige oaser, hvor du og dine festivalvenner kan slå jer ned. Alt fra gyngende borde og stole til afslappende liggestole og loungemiljøer.
Kontaktoplysninger
- Email: as@ringstedfestival.dk
- Phone: +45 23285676
Sidst opdateret af::Ringsted Turistinformationinfo@visitringsted.dk
