©  Foto:

Find Skovlingerne i Vrangeskov

Tag familien med på skovtur og find Skovlingerne

Kommunerne Odsherred, Kalundborg, Slagelse, Sorø, Ringsted og Lejre er gået sammen om at udvikle sjove litterære vandringer for børnefamilier i seks skove i Midt- og Vestsjælland.

Dybt inde i de Midt- og Vestsjællandske skove bor Skovlingerne, et lille gnomlignende folk, som lever i tæt forbindelse med naturen. Da de skifter udseende efter årstiderne på samme måde som løvtræerne, kan de være ganske svære at få øje på, selv for det opmærksomme øje...

Det er præmissen for Skovlingesagaerne, skrevet af den kendte børnebogsforfatter Bodil El Jørgensen for Kulturregion Midt- og Vestsjælland i samarbejde med Natureventyr.

Natureventyr på App

De seks eventyr kan downloades på appen Natureventyr. Og her kan man ikke snyde, for historien bliver først aktiveret, når du befinder dig ved rutens begyndelse. Eventyrerne er indtalt af forfatteren, Bodil El Jørgensen, men forældrene kan også vælge selv at læse historierne højt.

Skovlingesagaerne kan læses og opleves uafhængigt af hinanden, men det er håbet, at familierne vil tage på ture til andre skove i nabokommunerne for at udforske stederne og opleve nye eventyr om skovlingerne. 

Find Skovlingesagaerne

Download appen Natureventyr.

På ”opdag” finder du et kort over alle aktive eventyr i appen. De grønne prikker er gratis eventyr, de brune prikker koster 25 kr. Skovlingesagaerne er gratis i fire år. Zoom ind på dit lokalområde og find eventyret. Historien bliver først aktiveret, når du står ved eventyrets start.

Lyt eller læs og gå ruten, som vises på kortet i appen. Når du er ved næste kapitel bliver det aktiveret og vist.

Oplev Ringsted på SoMe:

Oplev Ringsted © 2024
Danish