Oplev Ringsted

Ringsted Julemarked

Kom og oplev et stemningsfuldt julemarked ved den smukt oplyst Sct. Bendts Kirke.

Ringsted Julemarked 2025
Det sker
Foto: Ringsted Julemarked 2025

Find vej

Torvet

4100 Ringsted

Find vej
Loading map...

Kom og oplev et stemningsfuldt julemarked ved den smukt oplyste Sct. Bendts Kirke!

  • Unikke julegaver & kunsthåndværk
    Stadeholdere byder på julespecialiteter, delikatesser, håndlavede smykker, keramik, julepynt og masser af andre lækre sager.

  • Musik & underholdning
    Nyd bl.a. julesange, gratis karrussel for børnene, og sjove aktiviteter for hele familien.

  • Julegodter & delikatesser
    Forkæl dig selv med æbleskiver, gløgg, flæskestegssandwich og andre lækkerier!

Glæd dig til en magisk weekend fyldt med julestemning!

Ringsted Julemarked arrangeres af Oplev Ringsted og PSE Musicon i samarbejde med det lokale handelsliv.
Se mere på : https://ringstedjulemarked.dk 

Praktisk info:

Ringsted Julemarked 2026

Dato: 12. og 13. december 2026
Sted: Sct. Bendts Kirke og Torvet, Ringsted

Vi glæder os til at byde både lokale og besøgende velkommen til en magisk juleweekend i Ringsted!

________________________________________________________________________________

Det er Byrådet i Ringsted, der har givet et tilskud til at udvikle julemarkedet i 2025 og 2026.

"Jeg er utrolig glad for, at vi i Ringsted kan præsentere et nyt, stort og ambitiøst julemarked, som vi tror vil blive en fantastisk tradition for både vores borgere og besøgende. Med et tilskud på 200.000 kr. årligt i 2025 og 2026, er dette en vigtig investering i at støtte byens handelsliv og skabe en livlig og festlig atmosfære i december. Byrådet ser frem til at gøre Ringsted til et endnu mere attraktivt sted at besøge i juletiden og samle folk fra nær og fjern til en uforglemmelig juleoplevelse”, siger Klaus Hansen, Borgmester i Ringsted.

I Ringsted er det Oplev Ringsted, Ringsted Kommunes eventsekretariat, der står for at koordinere julemarkedet.

“Vi glæder os utrolig meget til at samarbejde med PSE Musicon om at bringe et stort og stemningsfuldt julemarked til Ringsted. Vores mål er at skabe en begivenhed, der samler både byens borgere og besøgende fra oplandet, og samtidig giver et løft til Ringsteds handelsliv i juleperioden. Dette er en fantastisk mulighed for at skabe et samlingspunkt for julehygge og julehandel i bymidten,” siger Lars Månsson Sloth fra Oplev Ringsted.

Bag julemarkedet står et tæt samarbejde mellem Oplev Ringsted, Visit Ringsted og PSE Musicon. Målet er at knytte så mange lokale aktører og samarbejder til julemarkedet som muligt, og at have et tæt samarbejde med Ringsted City og byens handelsliv. Erfaringerne fra Roskilde Julemarked, som PSE Musicon har været med til at etablere, giver et solidt grundlag for at skabe en succesfuld event, der tiltrækker både store og små udstillere og et bredt publikum.

Målet og håbet er at tiltrække op mod 10.000 gæster allerede i 2025. Et tal, som PSE Musicon baserer på erfaringerne fra andre byer:

“Vi har stor erfaring med at skabe et velbesøgt julemarked, og vi ser frem til at bringe den samme magi til Ringsted. Sammen med de lokale aktører og et stort netværk af udstillere er vi overbeviste om, at vi kan skabe et julemarked, som vil blive en årlig tradition for både lokalbefolkningen og besøgende,” siger Peter Wallbohm Olsen fra PSE Musicon.

Det nye julemarked vil ikke kun være en fest for øjet, men også en mulighed for at støtte mindre kunsthåndværkere og forhandlere, der vil tilbyde en bred vifte af julepynt, delikatesser, gaver og meget mere. Målet er at skabe en stemningsfuld og hyggelig atmosfære, der rækker ud over selve markedet og også inkluderer lokale caféer, butikker og restauranter.

Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • For børn

Sidst opdateret af:Ringsted Turistinformationinfo@visitringsted.dk